Lokomotivfremstilling i Sverige

På de svenske sider har jeg delt op mit materiel efter hovedgruppe af køretøj:

Til top af side

Damplokomotiver

Munktells (Munktells Mekaniska Verkstads AB), Eskilstuna

I jernbanesammenhang mest kendt for fremstillingen av Sveriges første damplokomotiv år 1853. Selskabet startede 1832, blev værkstedet sået sammen med Bolinders i 1932 til Bolinder-Munktell, som i sin tur blev solgt til Volvo 1950. Der blev fremstillet ganske få damplokomotiver - alle før år 1900.

 

 

 

 

 

 

Vagn- & Maskinfabriksaktiebolaget (VMF), Falun
AB Svenska Järnvägsverkstäderna (ASJ), Linköping/Falun/Arlöv


Ved VMF og senere ASJ-F fremstilledes damplokomotiver fra år 1901 og fram til 1923, da de sidste Gb leveredes sammen med NOHAB og Motala Værksted. Herefter gik man over til fremstilling af el- og diesellokomotiver og motorvogne mm. VMF startede 1899 af Stora Kopparbergs Bergslags AB og 1918 blev det til ASJ.

ASJ  bestod af flere selskaber - beliggede i Falun, Linköping og Arlöf. Fra fabrikkerne i Falun kom et antal damplokomotiver til Sverige, heriblandt B-og N-lok. Fabrikkerne i Linköping hhv. Arlöv kom aldrig at fremstille damplokomotiver.

 

 

Atlas, Stockholm

Denne fabrik i Stockholm kom at lave en hel del damplokomotiver til både SJ og privatbanerne frem til 1917 då selskabet omdannedes til Atlas Diesel med domicil i Nacka. Herfra leveredes efter krigen mange hydrauliske transmissioner til SJ's lokomotorer, f.eks. Z43, so byggedes af Kockums i Malmö. Selskabet blev senere til Atlas Copco, som er en af de store indenfor trykluft mm. i Sverige.

 

 

 

 

Motala verkstad, Motala


Denne virksomhed blev grundagt ved byggende af Göta Kanal år 1822, og det kom også til at blive en av SJ's største lokomotivleverandører. De første damplokomotiver var den gamle litt B fra 1863 og så leveredes næsten alle typer frem til Gb-loken år 1923. Herefter gik man over til fremstilling af ellokomotiver ligesom i ASJ i Falun.

 

 

 

Nydkvst & Holm AB, NOHAB, Trollhättan

Fabrikken i Trollhättan kom til at blive en af de største leverandører tilde svenske jernbaner. Fra 1860-tallet og frem til det sidste byggede svenske damplokomotiv (S1 1929) i 1953 leveredes damplokomotiver fra NOHAB. Men også til Norge og Danmark kom der mange damplokomotiver. NOHAB fik også en meget stor ordre på 1000 lokomotiver til SZD i Rusland på 1920-tallet, men kun (!) 500 kom at leveres.

 

 

 Til top af side

Diesellokomotiver

NOHAB, Trollhättan

Sverige var generelt sent ude med at introducere diesellokomotiver. De dieselelektriske DEVA-motorvogne fra et dattselskb til ASEA, var godt nok pionerer - men lokomotiver blev først købt fra Tyskland i form af V3 fra Esslingen. Efter krigen begyndte man dog at fremstille diesellok - de mest kendte er vel MY/MX til DSB, Di3 til NSB, M61 til MAV, 1600 til CFL og 202-serien til SNCB/NMMS, som alle havde EMD's totaktsdiesel og elektrisk kraftoverførsel.

Til SJ fremstilledes i slutningen af 50'tallet 5 stk. T41 med EMD's 12-cyl 567C-motor. Under 1960'tallet leverdes så et større antal - 50 stk. T43, også med  12-567C-motorn. Fra NOHAB kom også de første af de i alt 123 stk. T44 med 12-567D-motor.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

AB Svenska Järnvägsverkstäderna (ASJ), Linköping/Falun/Arlöv

I Falun fremstilledes nogle T2-lokomotiver men de fleste af dem kom fra MaK i Kiel. Når man byggede om Tp-loken til T23 lavede man nye rammer ved ASJ i Falun.

 

 

 

 

 

 

 

AB Slipmaterial (Bjurstöm), Västervik


En lokomotor på svensk er en traktor på dansk. Små toakslede lokomotorer, til at begynde med med en Fordson benzinmotor, blev fremstillet af AB Slipmaterial i Västervik, som en slags udfyldning af produktionen. Selve konstruktionen stod en ingeniør Bjurström for, og de små traktorer kom derfor tit at kaldes for Bjurström-lokomotorer.

 


Kalmar verkstad, Kalmar

 

På fabrikken i Kalmar, som lukkedes 2005, efter at været solgt til Adtranz og Bombardier. Den sidste større ordre til jernbanen var T44-lokomotiverne. Ellers grundedes fabrikken i 1902, og den har fremstillet såvel lokomotiver som vogne til de svenske jernbaner. Men også fremstilling af truck og biler til det svenske postvæsen (Tjorven) kom fra Kalmar. ligesom man var medfremstiller af X2-togene sammen med ASEA.

 

 

Kockums, Malmö


Ved Kockums i Malmö, som oprindelig var et skibsværft, byggedes mange person- og godsvogne til de svenske jernbaner, Men efter krigen kom man til att montere en hel del af SJ's traktorer (som i Sverige kaldes lokomotor). I begyndelsen med benzinmotor og mekanisk gearkasse og drivning af begge aksler med keder, senere med dieselmotor og hydraulisk gearkasse fra Atlas Diesel.

Senere kom Z65 fra Kalmar Verkstad med Rols-Royce-dieselmotor og Twin-Disc-transmission.

Lokomotorerne var billigere i drift, da de kunne bemandes med billigere personal, f.eks, portører eller skilnnebusfører.

  Til top af side

Ellokomotiver

ASEA, Västerås

Eldriften begyndte tidlig i Sverige, og med en svær opgave - malmbanen fra Kiruna til Narvik i Norge. Den blev elektrificeret 1914 med enfas 16⅔ Hz 15 kV vekselstrøm, hvad som senere kom at blive standard i mange lade i Europa. Siemens leverede de første 22 lokomotiver, efterfølgende blev fremstillet af ASEA i samarbejde med ASJ, Kalmar Verskstad, Motala Verkstad og Nydkvist & Holm. Fra begyndelsen arbejdede man med to-delte lokomotiver til malmtransporterne (1'C+C1'), men man gik dog over til tre-delte lokomotvier, først Of3 (1'C+C1'+C1') og nåede til Dm3 (1'D+D+D1') som i sin tid var verdens stærkeste lokomotiv. I dag bruges dobbeltlokomotiver Iore (CoCo+CoCo) som er af typen Traxx H80 fra Bombardier.

Til persontrafikken på malmbanen prøvede man forskellige typer. Z31 var et forsøgslok og Pb var oprindelig et dobbeltlok ligesom malmtogslokomotivene, men byggedes om til enkelte med 1'C 1'-akselanordning og de dannede derved grunden for D-lokomotiverne - se for neden!

 

Ud fra erfaringerne fra Malmbanan blev næste store elektrificeringsprojekt Västra stambanan (Stockholm - Göteborg) og Södra/Östra stambanan (Malmö - Nässjö - Katrineholm - Stockholm), hvor eldriften startede successivt fra 1925. Hertil byggedes D-loket i mere end 400 stk, i mange forskellige varianter. Under og umiddelbar efter krigen kom så F-oken, som med 135 km/h kom at danne trækkraft til snälltågen under mange år. For rangerig togs U-loken (som faktisk var ½ D-lok) i drift.

Til godtog og Norrlandstogen byggedes M-loken og til sekundære banen byggedes H-loken med specielt lavt akseltryk.

På 1960-talt havde teknikken kommet så langt, at tyristorlokomotiverne kunde bygges. Det blev til i alt næsten 400 Rc-lok af forskellige undertyper - hvoraf de fleste stadig er i brug, nogle efter modernisering til Rd-lok.

Foruden SJ,fik også et antal private selskaber ASEA-lok.

 

 

AB Svenska Järnvägsverkstäderna (ASJ), Linköping/Falun/Arlöv


Ved ASJ i Falun byggedes rigtig mange af ellokomotiverne med elektrisk udstyr fra ASEA: De sideste af malmtogslokomotiverne litt. Oa samt Ob, Of og Of2 samt el del af Dm og Dm3-loken kom også fra Falun.

Od Pa D Ub Ha Hb F Hc Ma Öd Hg Ma Za Da Dm Dm3 Rb Ra Rc

 

Hägglund & Söner, Örnsköldsvik

Hägglunds er jo mest kendt for fremstilling af skinnebuser og rutebiler, samt militære køretøjer, men de fik også en ordre på nogle af Rc-lokomotiverne. 



 

 

 

 

Nydquist & Hol (NOHAB), Trollhättan


Det er måske ikke så kendt, men ved NOHAB fremstilledes rigtig mange ellokomotiver, bl.a. af følgende littra: D Ub Uc GBJ-Bs GBJ-Bg BJ-Ds BJ-O Hb F Hc Mg Hg Da Ra Dm Ma Dm3 Rb Rc Rm.

GBJ står for Göteborg - Borås Järnväg

BJ står for Bergslagernes Järnvägar

 

 

Motala verkstad, Motala


Også ved værkstederne i Motala kom der at fremstilleres mage ellokomotiver allerede fra starten af den elektriske drift ved malmbanen 1914: Således byggedes littra Oe  Of Of3 D GBJ-Bs BJ-O F Ub Mg Hg Da Ud Dm Ma Dm3 Ra Rb Rc i Motala.

GBJ står for Göteborg - Borås Järnväg

BJ står for Bergslagernes Järnvägar

 

 

Til top af side

El- og dieselmotorvogne

Elmotorvogne

ASEA, Västerås


ASEA
var tidlig ude med fremstilling af såvel el- som diesekørertøjer.  MÖJ (Mellersta Östergötlands Järnväg) blev elektrificeret i stort set samtidig med malmbanen, men med enfas 25 Hz 10 kV vekselstrøm.

Efter krigen blev der også fremstillet nogle elektriske skinnebusser til MÖJ i samarbejde med Hilding Carlsson i Umeå.

Der blev også fremstillet elrälsbusser af Y6-typen til SJ for enfas 16⅔ Hz 15 kV vekselstrøm. Fra begyndelsen hed de YBoa6 hhv. YBoa7, og senere kom de at hede X16 hhv. X17. En del bivogne med manøverbord kunde bruges til både el- og dieselfordon.

 

Kalmar Verkstad (KVAB), Kalmar

KVAB fremstillede i perioden 1989 - 2005 en række elmotorvogne:

Fabrikken i Kalmar fremstillede i denne tid bland andet X2, flere tog til Norge, så som Flytoget, 271 nye  tunnelbanevogne (C20 = vagn 2000) til SL i Stockholm, Öresundståg (X31 och X32) og Regina til SJ. År 1999 köpte Daimler-Chrysler ud ABB af ADtranz, och blev därmed ensam ägare. År 2001 blev Adtranz solgt til det canadiske selskab Bombardier og blev Bombardier Transportation. Kalmar Verkstad havde på dette tidspunkt omkring 800 beskæftigede.

Bombardier mislykkedes dog med at sælge flere tog i de Nordiske lande. Produktionen minskede og Bombardier valgte att flytte virksomheden fra fabrikken i Kalmar til to af selskabets fabrikker i Tyskland. I december 2005 forlod det sidste jernbanekøretøj, den 67:e X31,  fabrikken. Den 31 december 2005 likvideredes fabrikken, og hermed også den sidste fabrik til fremstilling af jernbanekøretøjer i Sverige.

Dieselmotorvogne

Nohab, Trollhättan

I Trollhättan blev HNJ's s.k. snabbmotorvogne (litt Yo2 og Yo3) fremstillet. De var to-motorede med hydraulisk transmission, største hastighed 110 km/h og til at begynde med brugtes de kun solokørende. Senere fik de Scharfenbefgkobinger og der blev også fremstillet bivogne til dem. (HNJ = Halmstad - Nässjö järnväg)

 

 

Hilding Carlsson,Umeå


Fabrikör Hilding Carlsson (HC) i Umeå kan man kalde den svenske rälsbuss fader. Fra begyndelsen i 30'erne, gengasvogne under krigen og et stort antal dieselskinnnebusser for såvel normal- som smalspor gik turen over stålrälsbussar for smalspor (YCo5t/p) til 'Paprikatogen' (Yoa2). Hvad angår stålskinnebusser til normalspor var HC ikke lige dominerende - det blev kun til et fåtal YCo4 til SJ hhv. YCoS til TGOJ. I Danmark kopieredes HC's skinnebusser af Scandia i Randers med motorer fra Frichs i Århus - de danske havde stålskelet imens de svenske (Yo1) havde træskkelet. YCo4 (til SJ) og YCoS (til TGOJ) kom f.ø. til Danmark og gjorde tjeneste i mange år ved OHJ/HTJ.

 

 

Motala verkstad, Motala

Ligesom fra HC var skinnebusserne fra Motala med træstomme. Disse boggiebusser var ret lige HC's, men havde en anderledes ret karakteristisk front. Til forskel mod Yo1 var motoren placeret midt i vognen. Skinnebusser fra Motala blev kun leveret til de svenske privatbanerne.

 

 

 Stålskinnebusser/Dieselrälsusser/Motorvogne af YCo6/YBo6/Y6-familien

 

Hägglunds, Örnsköldsvik

Hägglund & Söner i Örnsköldsvik blev den fabrik som fremstillede de første YC06,  og det blev efterhånden til mange af slagsens. Fabrikken som også fremstillede buskarosser til mange svenske byer. Hägglunds traction blev slået sammen med ABB Traction, flyttedes til Kalmar og blev lagt ned når Bombardier overtog ABB.

 

Märstaverken/Eksjö-verken, Eksjö


Den første order på stålrälssussar kom at gå til Märstaverken, som havde stået sig sammen med Eksjöverken efter krigen. Fordonen kom i lang tid at kaldes for Märstavagnar, selv om de blev bygget i Eksjö.

  

AB Svenska Järnvägsverkstäderna (ASJ), Linköping/Falun/Arlöv


Til NBJ leverede ASJ i Linköping to motorvogne litt Yo2 nr. 3 og 4.

 

 

Ved ASJ byggedes  YCo6 i Linköping. Ved ASJ i Arlöf byggedes bivogne (släpvagnar) i Y6-serien:

 

Foruden Arlöf byggedes også bivogne ved de andre Y6-fabrikker.

 

Kalmar Verkstad (KVAB), Kalmar

De YCo6 kom at blive bygget på Kalmar Verskstad (KVAB) var 20 stk i begyndelsen af serien. Fabrikken, som ellers var kendt for fremstilling af personvogne, blev 1990 sammen med Hägglunds i Örnsköldsvik solgt til Adtranz som i sin tur blev solgt til Bombardier, som lade ned jenbanefremstillingen 2005, som den sidste jernbanefabrikken i Sverige. Men under 60-talet var KVAB generalagent til DAF og fremstillede postbilen Tjorven med glasfiberkaross og drivline og dele fra DAF's personbiler. Men også de første plastkarosser til sportsvognen SAAB Sonett kom fra KVAB. Stasföretag, som ejede fabrikken, besluttede, at den skulle nedlægges 1974. I stedet skulle Volvo opføre en samlefabrik og tage over KVAB's personale. Denne fabrik åbnede også i 1974, men lades ned igen i 1994, selv om den var en af de mest moderne indenfor Volvokoncernen.

Fremstillingen av jernbanekøretøjer  fortsatte dog i Kalmar: 20 stk. elmotorvogne litt. X2 byggedes i samarbejde med ASEA og yderligere ordre på X2 ligesom Øresundstog (X31 og X32) og Regina (X50 m.fl.) under Bombardiers ejerskab.

 

Til top af side

Joomla templates by a4joomla