Lok- og vognfremstilling i Danmark

Frichs, Århus

Fichs Århus (A/S Frichs Maskinfabrik og Kedelsmedie, Århus) leverede såvel damp- som diesellokomotiver til såvel DSB som privatbanerne.
Selv om mange damplokomotiver kom fra udenlandske fabrikker fik Frichs under 20- og 30'erne nærmest monopol på leverancer til DSB.

Man var ikke lige så heldig med den store diesellokomotiver. DSB havde jo købt et større antal MY fra NOHAB i Sverige, med amerikanske to-takts dieselmotorer fra EMD. Der blev i slutningen af 50'erne leveret to danskbyggede MY'er med motor fra B&W. På grund af sine kurvede former fik de tilnavnet Marilyn Monroe. Men allerede efter 10 blev de skrottet, da de havde været mere tid på værksted end i driften.

 


Scandia, Randers

Denne fabrik ligger i Randers, og den blev dannet som Hvide Mølle i 1859 – blev 1876 til Scandia - og togs over 1988 af ABB og 1996 af Adtranz og ejes siden 2001 af Bombardier. Foruden rigtig mange sporvogne til Danmarks sporvejsbyer, blev der også fremstillet damplokomotiver og -vogne, diesel- og elmotorvogne og alm. vogne til såvel DSB som privatbanerne.

 MO-motorvognene var jo et dansk (DSB) konstrueret produkt, bygget af Scandia - med t Frichs motorer.  Det blev jo en af DSB's tro tjenere, indtil de blev afløst af MR-togene (som jo faktisk også er blevet 'tro tjenere' nu [2014] i mangel på sin afløser).

De røde 'Scandia-skinnebusser' var derimod en svensk konstruktion fra Hilding Carlsson I Umeå i Sverige. Nogle eksemplar blev importeret fra Sverige, mens de dansk fremstillede fra Scandia havde et stålskelet (de svenske havde et træskelet) og en Frichs motor (de først byggede var dog udstyret med en svensk Scania Vabis motor) i stedet for en Scania i de svenske. Disse røde skinnebusser kom at blive mange danske privatbaners redder., og de kørte trofast på de fleste privatbaner langt ind i 80'erne, hvor de successivt blev afløst enten af importerede svenske 'daddelæsker' (litt. YBo6) eller 'Lynetter' fra Uerdingen i Düsseldorf  (også bygget på licens af Scandia).

 Også de Københavnske S-tog (2. og 3 generation) blev bygget i Randers, men den 1. generation kom fra Frichs i Århus, og den 4. generation kommer fra LHB i Salzgitter i Tyskland. Næsten alle DSB's personvogne frem til de sidste Bn-vogne kom også fra Scandia.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Selv om bygningen af  nye tog nu er flyttet til andre Bombardier-fabrikker er der dog stadig jernbanevirksomehd i fabrikken: Bl.a. hollandske elmotorvogne og svenske diesellokomotiver (T44 → Td (med MTU-motor i stedet for GM-motorn)) er blevet ombygget på fabrikken i Randers.

 

 

 

 

 

 


Triangel, Odense

Fabrikkerne i Odense (De Forenede Automobilfabrikker - Triangel) hørte til Thomas B Trige koncernen, og der fremstilledes i 20- og 30'erne foruden små lette benzindrevne motorvogne til DSB og privatbanerne, også jernbanevogne, bus- og lastvognsopbygninger.

 

 

 

 

Senere under 30'erne byggede man i samarbejde med Scandia i Randers et antal ret specielle dieselelektriske motorvogne med en 400 hk. 8-cyl motorer fra B&W. Motor og generator var her placeret i en separat maskinboggi midt under vognen. Aksefølge kunne derfor skrives 2 Bo' 2 for disse motorvogne. Fremstillingen af jernbanevogne ophørte under 30'erne.

 

 

Joomla templates by a4joomla