Sporvognsfabrikker

For neden lister jeg et antal virksomheder som har leveret sporvogne. Nogle af dem har tillige med leveret jernbanekøretøjer, men jeg har endda valgt at have dem med her. Siden gør på ingen måde krav på at være komplet – den er mere et udtryk for, hvad jeg kan og har læst om forskellige steder, herunder også internettet. Mange af byerne med sporvogne havde også gode værksteder, hvor man om- men også nybyggede vogne i egen regi.

Da det under arbejdet hermed viste sig mere omfattende en hvad jeg havde forestillet mig har jeg delt materialet i to dele - en vest- og en østdel. Dette er vestdelen, som (foreløbig) omhandler Polen, Tjekkiet og det tidligere Østtyskland (DDR).

 

Tyskland

Der har været rigtig mange fremstillere i Tyskland gennem tiderne. Jeg har listet nogle af dem for neden. I ’gamle dage’ havde hver sporvognsby sin egen ’husleverandør’, hvor man tit ejede (en del af) virksomheden.

I den senere tid har en del af dem forsvundet eller gået op i andre selskaber. Samtidig har EU-reglerne om licitation gjort det mulig for andre at komme ind på nye markeder.

Da en del af det nuværende Tyskland i efterkrigstiden var den separate stat DDR (Deutsche Demokratische Republik) og derfor skulle følge østblokkens regler for planøkonomi, kom et stort antal sporvogne i de senere år fra CKD Prag i daværende Tjekkoslovakiet.

 

LOWA

Lowa var en sammenslutning af flere (mange) private selskaber i Østtyskland efter1945. Blev dannet som et VEB = Volkseigener Betrieb efter krigen. Ni år (i 1954) efter dannelsen blev virksomheden omdøbt til „VVB Schienenfahrzeugbau“. Senere fik man igen et nyt navn „VEB-Kombinat Schienenfahrzeugbau der DDR“. I dette selskab blev alle DDR’s lokomotiv- og vogntillverkere samlet.

RAW Schöneweide

En hel del vogne (om-) byggedes ved RAW [Reichsausbesserungswerk] Schöneheide (ved Berlin) direkte efter krigen. Officielt var det tale om ombygninger, men i praksis var det tale om nybygninger med brug af få dele fra en gammel (krigsskadet) vogn. Disse vogne blev kaldt »Reko-vogne« hvad enten det var tale om genopbyggede eller helt nye vogne. På siden Die Rekowagen-Seite kan man (på tysk) læse meget mere om disse vogne.



 

 

VEB Waggonbau Ammendorf, Gottfried Lindner - Ammendorf

Tillverkningen i udkanten af Halle fortsattes efter genforeningen 1989 først i gruppen DWA (Deutschen Waggonbau) og herefter fra 1998 til 2005, da fabrikken lades ned, i Bombardier.gruppen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

VEB Lokomotivbau Karl Marx Babelsberg, Orenstein & Koppel - Babelsberg

Dette var en stor lokfremstiller (først damp  og så diesellok) for DDR, og hvad jeg ved har de ikke fremstillet sporvogne.

 

 


Lokomotivbau Elektrotechnische Werke Hans Beimler Hennigsdorf,  AEG Hennigsdorf

Denne fabrik indgik før krigen i AEG-koncenren som fra 1931 sammen med Borsig (hvis første lokomotivfabrik lå på Chaussestraße i Berlin) byggede lokomotiver i Hennigsdrof. Men det der først 1994 som man begyndte at fremstille sporvogne på fabrikken, samtidig med at man byggede BR481 S-bantetog til Berlin. Borsig eksisterer også i dag - ejet af Rheinmetal - dag med anden produktion end sporkøretøjer.

Her fremstilledes ellok og motorvogne under DDR-tiden; efter at AEG og Adtranz har været ejere, hører virksomheden nu til Bombardier-gruppen, og der fremstilles nu også sporvogne i Hennigsdorf. Fabrikken, som nu hører hjemme i Bombardier-gruppen, bygger p.t. Berlins Flexity-vogne.

 

 

 

VEB Waggonbau Bautzen, tidligere Linke-Hofmann-Busch - Bautzen (Breslau, Salzgitter)

Wikipedia har en udmærket artikel om dette selskab. Efter murens fald i 1989 forendes de før krigen private og under østtiden som VEB-selskaber Waggonbau Bautzen, Waggonbau Dessau, Waggonbau Görlitz, Waggonbau Ammendorf, Waggonbau Niesky, Lokomotivbau Elektrotechnische Werke Hans Beimler Hennigsdorf og Waggonausrüstungen Vetschau som Deutschen Waggonbau AG (DWA). 

Forserien af Flexity-Berlin sporvognene blev bygget i Bautzen, men de bestilte serievogne bliver bygget i Hennigsdorf.

 

 

 

 

 

 

 



VEB Waggonbau Dessau, Dessauer Waggonfabrik - Dessau

Før krigen leveredes sporvogne herfra til bl.a. Leipzig og Magdeburg, samt U-banevogne til Berlin. Efter krigen fremstilledes bl.a. kølevogne til jernbanen og fabrikken lukkedes 1995.

 

 

 

 

 



VEB Waggonbau Gotha,  Fritz Bothmann - Gotha

Denne fabrik var pioner ved at bygge flyvemaskiner allerede til 1. verdenskrig. Fra 20-tallet fremstilledes sporvogne og også U-banevogne til Berlin. Også under 2. verdenskrig kom mange flyvemasker herfra. Herefter kom en stor del af produktionen at være sporvogne - fra 1954 var man eneste tilbageværende fremstiller af sporvogns i DDR, hvor de fleste byer havde vogne fra Gotha. Efter beslut om at alle sporvogne fra 1967 skulle leveres fra CKD i Prag, omdannedes  selskabet tll VEB Luft- und Kältetechnik Gotha. Efter genforeningen hører man til Schmitz Anhänger Fahrzeugbau GmbH.

På siden Gothawagen kan man (på tysk) læse mere om Gotha-vognerne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

VEB Waggonbau Görlitz, Waggon- und Maschinenbau Görlitz AG (WUMAG) - Görlitz

Her byggedes de første elektriske S-tog til Berlin hhv. Hamborg, men også sporvogne til forkellige tyske byer. Under nazi-tiden fremstilledes bl.a. Fliegender Hamburger på fabrikken, men den er også kendt for Görlitz-boggien, som i svejset udførelse kom at bruges under mange forskellige jernbanevogne. Efter krigen byggedes hovedsaglig jernbanevogne og selskabet hører i dag til Bombardier-gruppen.

 

 

 

 


 
VEB Waggonbau Niesky, Christoph & Unmack - Niesky

Virksomheden arbejdede i begyndesel meget med træDe kendte Großer og Kleiner Hecht-Wagen i Dresden kom herfra ligesom andre byer fik leveret sporvogne fra denne fabrik. Efter at en kort tid ha tilhørt Bombardier er i dag Deutsche Bahn ejer og driver fabrikken som DB Waggonbau Niesky GmbH.

 

 

 

 

 

 

 

 

 
VEB Waggonbau Werdau, Linke-Hofmann-Busch - Werdau (Sächs. Waggonbau und Wagenfabrik Schumann)

Mange byer har fået sporvogne fra Werdau. og efter genforeningen blev mange Tatra-vogne (T4D og T6A2) moderniserede her.Selskabet er i dag en del af Alsthom koncernen og har bl.a. leveret S-banevogne til Hamborg.

 

 

 

 

 

 


 

VEB Waggonbau Wismar - Wismar

Fabrikken er vel mest kendt for de tidlige skinnebusser, som også bærer navnet Wismar, men bl.a. Schwerin fik sine tidlige vogne herfra ligesom man eksporterede til bl.a. Skandinavien.

Efter krigen blev virksomheden først tilsluttet Schiffsreparaturwerk Wismar, men gik 1948 over som en underafdeling af Dielsmotorenwerke Rostock og i dag er en del af virksomheden revet ned.

 

 

 

 

 

Heiter Blick - Leipzig

Dette er et nyt selskab, grundet af Leipziger Verkehrsbetriebe, til hvem man også har lavet et antal sporvogne – Leoliner. Denne vogntype er også leveret til Halberstadt og som det seneste er der leveret Vamos-sporvogne til Bielefiel og selskabet skal også gøre slutmontagen af üstras (Hannover) nye 3000-serie.

 

 

 

 

 

 

Mange af de tyske fabrikker har haft en ret omskiftelig tilværelse og mage forskellige ejerforhold, of flere er lukket eller har gået over til andre produkter. Der er nu nogle store internationale selskaber samt nogle små,som i  dag fremstiller sporvogne. I billedet for neden har jeg forsøgt at (ud fra de oplysninger man kan hente fra internet mm.) beskrive tilhørsforholdene gennem tiden.

 

 Polen

Linke-Hoffmann-Busch - Wrocław (Breslau) hhv. Bautsen

Selskabet grudlades allerede i 1834 af Gottfied Linke. Man tillverkede lokomotiver og anden rullende materiel i bl.a Breslau eller Wrocław som den nu polske by heder i dag.

Dette selskab, som i dag ejes af franske Alstom  og der findes mere om dette selskab under Tyskland.

 

 

 

 

 

 

 

Tjekkiet

CKD - Prag 5 - Smichow

ČKD's foretræder var Righoffer-Weke AG,m hvor den 4.e generation i mellemkrigstiden blev kendt for sine Tatra-biler. Navnet Tatra på biler lever også i dag, dog kun på last- og militærbiler. Efter sidt i 1990'erne har man ikke produceret personbiler. Navnet Tatra kom også at bruges på CKD's sporvogne

ČKD (Českomoravská Kolben-Daněk) dannedes 1927 af to mindre selskaber. Efter krigen blev selskabet nationaliskeret, og  datterselskabet ČKD Tatra, dannet 1963, fik fra 1967 opgaven at forsyne hele østblokken med sporvogne. Efter murens fald i 1989 dannedes ČKD Holding, som dog kom i økonomiske prooblemer i slutningen af 1990'taleog i 2001 blev transportdelen solgt til Siemens tjeckiskke datterselsab SKV (Společnost kolejových vozidel).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Škoda - Plzen

Škoda (Škoda Transportation s.r.o.) begyndte først at bygge sporvogne 1997 efter det at CKD ophørt med sin produktion. Man har kun bygget (helt eller delvist) lavgulvs ledsporvogne (tre- hhv. femdelte) hovedsaglig til det tjekkiske marked, men der er også eksporteret en den vogne til USA.

Skoda er  jo kommet at blive den store leverandør til Prags sporveje - 60 stk. 14T er leverede og man har bestilt i alt 250 15T, hvor levering p.t. pågår.

Škoda  har desforuden renoveret store dele af Prags tunnelbane.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

slut

 

Joomla templates by a4joomla